Du bedes venligst overholde retningslinjerne for affaldssortering for huset. Gennerelt opdeles affald i 4 forskellige typer i de 2 spande:
- Rest
- Mad / Bio
- Papir, pap og blød plast
- Metal, glas og hård plast
Rest
Restaffald er det affald, der er tilbage, når du har sorteret madaffald, pap, papir, glas, hård plast, metal, elektronik og farligt affald fra. Restaffaldet bliver kørt til behandlingsanlægget i AFLD, som samler det med restaffald fra andre kommuner. Restaffaldet bliver brændt på affaldsforbrændingsanlægget i Esbjerg eller Holstebro, og bliver til fjernvarme.


Madaffald

Madaffald er mere end de ting, du måske allerede smider ud til hjemmekompostering. Ud over frugt og grønt kan du også komme kødprodukter og bearbejdede madrester i madaffaldsrummet i skraldespanden. Det kan være den brændte havregrøn, resterne af sovsen eller kyllingeskroget.

Madaffaldet bliver kørt til behandlingsanlægget, som samler det med madaffald fra andre kommuner. Når posen er sorteret fra, bliver madaffaldet kørt til et biogasanlæg, hvor der udvindes biogas til erstatning for naturgas. Det efterfølgende restprodukt indeholder fx fosfor. Det bliver kørt på landbrugsjord som direkte erstatning for kunstgødning.
Pap, Papir & Blød Plast
Pap og papir
Papir og papir er en ressource, der kan bruges igen og igen. Kontorpapir, papkasser og gamle aviser kan blive til nye produkter, men kun når det er sorteret fra dit øvrige affald.
Når du afleverer pap og papir er det vigtigt, at det er rent og tørt. Evt. rester af plastfolie og flamingo skal fjernes inden pappet afleveres.

Blød plast
Blød plast, eller plastfolie, kan genanvendes til nyt plast til fx nye folier, poser, sække og rør. Det vigtigt, at folien er rent og tørt. Plastikposer, plastsække og plastemballage, som har været i direkte kontakt med fødevarer, må ikke afleveres i genbrugsspanden, men skal afleveres i skraldespanden. Plastfolie, som er tilsmudset med jord, sand eller andet må heller ikke afleveres i genbrugsspanden.
Har du svært ved at skelne mellem hård og blød plast, er tommelfingerreglen, at du kan binde en knude på den bløde plast. Hård plast skal derimod i det andet rum i genbrugsspanden.
Metal, Glas & Hård Plast

Glas og metal
Glas og metal er en ressource, der kan genanvendes mange gang. Hele flasker rengøres og bruges igen, mens konservesglas og skår bliver til nye flasker og glas efter omsmeltning. Dåser og andet metal bliver legeleges smeltet om til nyt metal.
Når du afleverer glas og metal i genbrugsspanden, er det vigtigt, at det er rent og tørt. Glas og metal, der er tilsmudset med fødevarer, må af hygiejniske hensyn ikke afleveres i genbrugsspanden.
Hård plast
Når plast bliver indsamlet, kan det bruges mange gange. Det bliver sorteret i ensartede bunker og hakket i små stykker. Herefter kan det bruges i produktion af nye plastprodukter.
Plastflasker og plastdunke der har indeholdt drikkevarer m.v., skal være skyllede af hygiejniske årsager, inden du afleverer dem. Du må gerne lade låget blive siddende på. Plastdunke med faresymboler skal afleveres på genbrugspladsen.
Kompost

Der er en kompostbeholder, hvor utilbredte grøntsager kan genanvendes. Der må ikke komme tilberedte madvarer og animalske produkter i komposten.
Alt det andet
Alt der ikke er nævnt oven for, eller som ikke kan komme i beholderne, kan afleveres på genbrugsstationen. Der er flere i Blåvand:
- Hvidbjerg Strandvej 26, 6857 Blåvand – H43R+WV Blåvand.
- Fyrvej 34, 6857 Blåvand – H438+2J Blåvand